Klubmodul henter siden
Træningsarrangement med professionel træner – unik

NMTK har lavet en aftale med Sisse Folmø, som er professionel tennistræner og træningschef i Roskilde Tennisklub og ekspertkommentator på Eurosport. Hun har som junior været danmarksmester, deltaget i EM, OL samt store udenlandske turneringer, inden en skade stoppede hendes karriere.

NMTK afholder en træningsdag med Sisse, hvor alle kan deltage. Det bliver lørdag den 21/8-2021 i tidsrummet kl. 10.00 – 14.45, hvor Sisse vil dele ud af hendes erfaringer og kompetencer. Der vil være indlagt en fælles frokostpause kl. 12.00 – 12.45, hvor klubben er værter for lidt mad.

Der er begrænsede pladser – max. 16 deltagere og der vil være en egenbetaling på DKK 250,-.

Sisse vil have fokus på teknik og introducere os for spændende øvelser. I praksis vil der være 4 spillere ad gangen, som instrueres af hende, mens de øvrige 3 hold arbejder videre med øvelserne. Vi vil bruge bane 1 + 2 i ovenstående tidsrum.

Det er ”først til mølle” princippet og tilmelding/betaling sker på mobilepay 24 46 67 42. Deadline for tilmelding er den 30/7-2021.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Tilmeldte
12 /16
Tilmeldingsfrist
20.08.2021
Tidspunkt
21.08.2021 kl. 10.00 - 21.08.2021 kl. 14.45
Sted
Interfjord anlægget - udendørs
Pris
250,00 kr.